INFO

  • Pris: 150 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet
  • Tid: 21. Maj 2022 19.00
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Dans

Tango på Kajen

Endnu engang bringer Kulturværftet passionen og lidenskaben ind i hjertet af Helsingør og inviterer til en ny omgang Tango på Kajen.

Vi omdanner Store Scene til en hyggelig Milonga, hvor der vil være dans til orkesteret Cuarteto Tangarte, tango undervisning af M2Tango Studio, dans og DJ musik.

Alle danselystne er velkomne til denne tangoaften på kajen med skibene i baggrunden og udsigt til solnedgang på Kronborg den 21. maj 2022.

Dørene ud til pladsen vil være åbne, så der er direkte adgang ind til salen. Kridt dine dansesko  – kom og dans til den sensuelle og forførende tangomusik.

Program

Kl. 19.00: Store Scene åbner til dj-musik

Kl. 19.15: Velkomst og tangoundervisning ved M2tango Studio

Kl. 20.00: Tango DJ – Milonga

Kl. 20.30: Live musik – Cuarteto Tangarte, 1. sæt

Kl. 21.20: Tango Opvisning & show ved M2tango Studio

Kl. 21.35: Live musik – Cuarteto Tangarte, 2. sæt

Kl. 22.20: Tango DJ – Milonga

Kl. 23.00: Tak for i aften

Tangoens historie

Tangoen opstod i 1800-tallet i mødet mellem det aristokratiske Europa og det flamboyante og varmblodige Sydamerika. Mange europæere tog turen til Sydamerika/ Argentina for at søge lykken på grund af fattigdom i Europa.

Midt på kajen i havnebyen La Boca, i Bueno Aries, opstod tangoen i mødet mellem de to kulturer. Her kunne man også være så heldig at finde både  kærligheden og et godt glas vin.

Da både tangoen og Kronborg er udpeget til verdensarv, forpligter det også at bevare og udbrede kendskabet til den globale betydning, det har.

At komme på UNESCO´s verdensarvsliste er en blåstempling, som Kulturværftet gerne vil hylde og bevare.

Derfor kan vi alle enten være Eva Peron eller Holger Danske for en aften – når der bydes op til Tango på Kajen på Kulturværftet.

Tango-skole

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: