INFO

  • Pris: DKK
  • Sted:
    Kulturværftet
  • Tid: 23. Januar 2022 16.00
  • Kategori: Koncerter

Aflyses: Den Store Nytårskoncert: Gitta Maria Sjöberg, Michala Petri, Skt. Olai Kammerorkester og Vokalensemble

Info: Unummererede siddepladser / Pris 195 kr. inkl. gebyr.

Status 11. januar 2022: Koncerten aflyses
Vi er kede af at meddele, at vi desværre bliver nødt til at aflyse koncerten den 23. januar 2022. På grund af den aktuelle nedlukning har det ikke været muligt for de deltagende at forberede og øve op til koncerten.
Alle billetter refunderes. Billetkøbere har fået direkte besked via e-mail og sms.


Verdensstjerner fra Helsingør i stor Nytårskoncert

Søndag den 23. januar kl. 16 venter et brag af en nytårskoncert i Kulturværftets store sal arrangeret af Foreningen Skt. Olai Kammerorkester i samarbejde med Kulturværftet i Helsingør.

Med opbakning fra både Skt. Olai Vokalensemble og Skt. Olai Kammerorkester vil det denne aften være muligt at opleve to af de største danske solister fra den klassiske scene. Her er der tale om Gitta-Maria Sjöberg, sopran i verdensklasse med mange hovedroller på Det Kgl. Teater og andre store operahuse i bagagen, samt Michala Petri, Europas største blokfløjtevirtuos.

Sammen optræder de med domkirkens to ensembler dirigeret af Roland Haraldson, med i alt 70 medvirkende på scenen. Begivenhedens konferencier-rolle vil blive båret af Gittas søn Markus Borg, og scenograf Mette Borg vil sikre en gennemarbejdet, underholdende, eftertænksom og visuelt flot nytårskoncert.

Vi ser frem til at åbne året op med dette unikke og enestående event, og håber at se jer i salen.


Image

Gitta-Maria Sjöberg, sopran

Gitta-Maria Sjöberg har siden sin debut 1987 været fast tilknyttet Det Kongelige Teater med en imponerende lang række af de bærende kvindelige partier. Gitta-Maria Sjöberg er desuden en internationalt efterspurgt solist. Hendes store repertoire omfatter også oratorier, lieder, viser og jazzballader. I de senere år har hun også virket som lærer ved mange Master Classes, hvor unge lovende talenter nyder godt af hendes store erfaring. Hun har indspillet flere CD’er og i den seneste DVD høstet mange kritikerroser for rollen som Kostelnicka i ”Jenufa”. Gitta-Maria Sjöberg er formand for Birgit Nilsson selskabet og kunstnerisk leder og initiativtager af Nordic Song Festival, som havde sin syvende sæson i august 2021. Gitta-Maria Sjöberg har modtaget mange priser og er Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. Hun er bosat i Helsingør.

Image

Michala Petri, blokfløjte

Michala Petri har i mange år været en førende virtuos på sit instrument, blokfløjten, og hun har en strålende karriere som travl omrejsende solist med koncerter overalt i verden, og en perlerække af meget roste CD-indspilninger bag sig.

Allerede i 1969 debuterede hun kun 11-år gammel som solist i Tivolis Koncertsal. Michala Petris repertoire spænder vidt fra tidlig barok til den helt nykomponerede musik, hvor en levende interesse for at udforske og udvide sit instruments muligheder har gjort hende til en markant inspirationskilde for mange af nutidens komponister i både ind-og udland. Mange komponister har skrevet blokfløjtekoncerter for Michala og symfoniorkester,- hvoraf mange er indspillet. Hendes talrige indspilninger har indbragt hende mængder af internationale topanmeldelser, nomineringer og priser som bl.a. 4 Grammy nomineringer, 3 ECHO KLASSIK AWARDS og Årets Danske Klassisk Udgivelse.

Michala Petri har modtaget mange priser, bl.a. i år 2000 Léonie Sonnings musikpris, og i 2005 blev hun tildelt den europæiske kulturstiftelse Pro Europa’s solistpris. I 2012 blev hun udnævnt til adjungeret professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium,- og i 2014 til vicepræsident i det engelske Society of Recorder Players. Michala Petri er 2 gange nomineret til Nordisk Råds Musikpris,- sidst i 2015. I 2011 blev hun udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. Hun har været bosat i Helsingør.

Image

Mette Borg, instruktør

Mette Borg, magister i Teatervidenskab fra Kbh.’s Universitet, har i mere end et kvart århundrede undervist på Den Danske Scenekunstskole, i dramaturgi og kulturhistorie. Hun har således været med til at uddanne en lang række af vore mest kendte og benyttede scenekunstnere: skuespillere, teknikere, scenografer og instruktører. Desuden har hun lang erfaring som timelærer på Operaakademiet og det Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København med kulturhistorie, dramaturgi og analyse af operastoffets mange karakterer som hovedemner. Hun er også efterspurgt som

konsulent for mange af landets professionelle sangere og skuespillere. – Mette har bl.a. udgivet bogen: ”Sceneinstruktøren Herman Bang, teatersyn og metode” og bidraget med en lang række artikler til tidsskrifter og teaterprogrammer. Hun er desuden virksom som sceneinstruktør. Bosat i Helsingør.

Image

Markus Borg, konferencier

Markus Borg afsluttede sine studier på Den Danske Scenekunstskole-Musicalakademiet Fredericia, i 2020. Han har allerede haft roller ved flere teatre: i Fiddler on the Roof ved Det Ny Teater,  i Sweeney Todd på Nørrebro Musicalteater, hos teatergruppen Fragmentet og flere roller ved Musicalakademiet.

Image

Roland Haraldson, dirigent.

Roland Haraldson flyttede til Danmark i 1988 for videre studier i orkesterdirigentklassen ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han senere i mange år underviste i kordirektion og instrumentation. Efter en lang periode som freelance dirigent blev han i 2008 ansat som kantor ved Helsingør Domkirke, hvor det er lykkedes ham at opbygge det kor og orkester, som spiller i aften.

Bosat i Helsingør.

Image

Skt. Olai Kammerorkester og Vokalensemble

Er ulønnede ensembler med fast tilknytning til Helsingør Domkirke (Skt. Olai Kirke). Medlemmerne består af en blanding af dedikerede amatører på højt niveau, og sangere/musikere med et nutidigt eller tidligere virke som professionelle orkestermusikere, organister, sangere og musikpædagoger.

  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af:
  • Støttet af:
  • Støttet af:
  • Støttet af:
  • Støttet af:
  • Støttet af: