INFO

  • Pris: 100 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet / Lille Scene
  • Tid: 22. Februar 2022 19.00
  • Døre åbner: Kl. 18.30
  • Kategori: Litteratur, Ord og Viden

LITTERATUR LIVE: Niklas Natt och Dag (SE)

Info: Unummererede siddepladser / Varighed: 1 time / Arrangementet foregår på svensk og dansk

Foto: Gabriel Liljevall


Den svenske stjerneforfatter Niklas Natt och Dag skriver medrivende om amoral, ondskab og dem, der søger retfærdigheden, i sine prisbelønnede og storsælgende historiske spændingsromaner fra 1700-tallets Stockholm. 

Natt och Dag aflægger Kulturværftet et eksklusivt besøg i februar, når bogen ’1795’ udkommer på dansk. 

“Der er næppe skrevet så god en historisk krimi siden Umberto Ecos ’Rosens navn’.”

– Jyllands-Posten

Da Natt och Dag debuterede med første bind i sin succesfulde Bellman-trilogi, indbragte den ham flere priser, blandt andet debutantprisen fra Det Svenske Krimiakademi. Siden er bøgerne, som er blevet kaldt for djævelsk gode og barskt elegante, solgt til udgivelse i mere end 30 lande. I romanen ’1795’ møder vi bl.a. en hemmelighedsfuld, indflydelsesrig orden, en skruppelløs tyran, der forsøger at rejse sig efter et nederlag, og to stækkede mænd, der forsøger at opnå retfærdighed. Det er en uforudsigelig og hæsblæsende historie fra en blodig tid i Sveriges historie.

Mød Niklas Natt och Dag i samtale med litteraturanmelder ved Politiken, Sophie Engberg Sonne. Samtalen foregår på svensk og dansk.

Image

Niklas Natt och Dag (f. 1979)

Niklas tilhører Sveriges ældste adelsfamilie, der har eget våbenskjold og kan spores tilbage til 1280 – deraf hans usædvanlige efternavn og ikke mindst særlige forhold til svensk historie. Med sine bøger tegner Natt och Dag et velskrevet og atmosfærefyldt tidsbillede af Stockholm, inspireret af den svenske nationaldigter Carl Michaël Bellmans skildringer af 1700-tallet.


Kulturværftet og Biblioteket præsenterer sammen flere LITTERATUR LIVE arrangementer i foråret 2022:

  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af: