INFO

  • Pris: 75 DKK
  • Sted:
    Toldkammeret
  • Tid: 24. Maj 2022 19.00
  • Døre åbner: Kl. 18.45
  • Kategori: Ord og Viden

Lyttesalon: I Hegnet med Lisbeth Wulff

Info: Unummererede siddepladser / Foto: Ditte Capion

Fællesspisning: kl. 17.45 – tilmelding her


Skuespiller og manuskriptforfatter Lisbeth Wulff gæster denne Lyttesalon, når vi skal dykke ned i det hedengangne satireprogram: I Hegnet.

Sammen med Ditte Hansen udgjorde Lisbeth Wulff programmet, som tog favntag med kærligheden, karrieren og børn. En treenighed, som på papiret så rigtigt godt ud – men som i virkeligheden var en gordisk knude, der ikke altid kunne løses, – en kabale, der ikke nødvendigvis gik op.

Her blev en række karakterer skabt. Eksempelvis Asbjørns og Emil C´s mor –  to mødre med børn i samme klasse, men med hver deres perspektiv på livet som mor. Andre karakterer af programmet var de to kulturradikale kvinder, Lone og Betina, der elskede alle ved musikken, Politiken og mænd i hørhabitter. Og så var der de to lede ledere, hvis løn var federe, og som vidste bedre end de fleste. Radioprogrammet blev sendt i tre år og fik også en sæson på TV.

I denne lyttesalon vil Lisbeth Wulff bl.a. fortælle, hvordan hun begyndte at skrive satiretekster, og hvordan hun udvikler karakterer. Hvad hun er drevet af, og hvor hun finder inspirationen til nogle af hendes mange figurer.

Vi skal lytte til en masse gyldne klip og musik fra I Hegnet.

Så kom til lyttesalon med Lisbeth Wulff, og få hele historien om et program, der i sin tid fik danske autores hæderspris for nyskabende og tidssvarende satire.


OM LYTTESALON I TOLDKAMMERET

Kom med bag lydkulissen når Toldkammeret inviterer nogle af Danmarks bedste lyd- og podcast fortællere til Lyttesalon i Toldkammeret.

Vi kommer med helt ind i det magiske og kreative rum hvor alle valg og fravalg bliver vendt og drejet – for hvordan bygger man en lydfortælling op, så lytterne bliver hængende til slut?

  • Hvad fungerer godt på lyd?
  • Hvad er tilrettelæggernes tanker bag?
  • Hvilken oplevelse skal vi som lytter sidde tilbage med?

Disse og mange andre emner vil vi komme omkring. Publikum vil selv få mulighed for at deltage aktivt og stille spørgsmål til hver af de indbudte gæster.


Image

Podcastproducent og mangeårige DR medarbejder Thomas Bernsen er aftenens vært.

Thomas har blandt andet været producer og producent i Radio Drama og har stået bag DR-succeserne Rytteriet, I Hegnet og Sort Samvittighed på P1.

  • Arrangeret af:
  • Arrangeret af: