INFO

  • Pris: 250 DKK
  • Sted:
    Kulturværftet
  • Tid: 28. Oktober 2022 20.00
  • Døre åbner: Kl. 19.00
  • Kategori: Koncerter

Back To Back

Info: Ståpladser


Vi skal tilbage til 1987, hvor Nis Bøgvad og Morten Remar aka Back To Back skrev sig ind i den danske musikhistorie med deres debutalbum Den første. Siden har sange som Jonathan, En Som Dig, Som De Andre Gør, En Elsker Som dig printet sig ind i det nationale lydtapet, og flere er i dag stadig en fast del af radioernes spillelister. Når Back to Back giver koncert den 28. oktober på Kulturværftet bliver det med deres største sange og med fuldt liveband – som det lød dengang.

Banebrud og begejstring

Bandet har solgt flere gange sølv, guld og platinplader og efter hvert album rejst landet tyndt, spillet festivaler og musikhuse og sunget deres sange. Altid for et begejstret og deltagende publikum. Med deres internationalt lydende studiealbum produktioner var Back to Back banebrydende i Danmark og inspirerede 80’ernes DJ’s og remixere.

Endnu en sommer sammen

Siden 2003 har de arbejdet med andre projekter i og uden for musikken, men der har aldrig været lukket helt ned for tanken om endnu en sommer sammen. Om genforeningen siger Nis: ”Pludselig stod det bare klart for mig, hvor meget jeg savnede Mortens stemme synge vores sange lige ved siden af mig!” og Morten supplerer: “Jeg har bare ventet på at muligheden dukkede op. Back To Back lever kun i sin originale form, når Nis og jeg er sammen”.

  • Arrangeret af:
  • Støttet af: